ARBEJDSTØJ TIL ALLE FAGGRUPPER

Uanset om I arbejder inden for håndværk og industri, hotel- og restaurationsbranchen eller hos klinikker og laboratorier samt kommunale organisationer og institutioner, så er det arbejdsgiver, der bestemmer, om medarbejderne skal bære arbejdstøj. Hvorvidt du har krav på erhvervsbeklædning og værnefodtøj afhænger af arbejdsmiljølovgivningen og af, hvad der er aftalt i den overenskomst, der gælder for netop dit arbejdsområde.

Ifølge Arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiver, der skal forsyne medarbejderne med arbejdstøj, sikkerhedssko eller andre personlige værnemidler, hvis der er risikomomenter, som kan være til fare for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed under arbejdet. Arbejdstøj skal være sikkerhedsgodkendt, komfortabelt at have på, give bevægelsesfrihed uanset arbejdsstilling, have de nødvendige funktioner og holde til flere års brug.

CERTIFICERING AF ARBEJDSTØJ EFTER HØJE INTERNATIONALE STANDARDER

Hos Aarhus Firmatøj går vi ikke på kompromis med kvaliteten, hvilket heller ikke er tilfældet, når det gælder de høje krav der stilles til mærkning og certificering af arbejdstøj. Derfor kan I være helt sikre på, at vores firmatøj til arbejdsbrug er udviklet til opgaven, hvor både tekstiler, modeller og farver lever op til internationale normer og standarder, herunder Arbejdstilsynets regler og vejledninger. Uanset hvilke betingelser I arbejder under, bør I vælge gennemtestet erhvervsbeklædning, så jeres medarbejdere kan arbejde under de mest sikre forhold.

REGLER FOR SIKKERHEDSSKO OG VÆRNEFODTØJ

Alt afhængig af, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres, så kan du blive udsat for forskellige risici. Derfor skal arbejdsfodtøj være CE-godkendt og leve op til en række sikkerhedsmæssige krav (EN ISO 20345). Alle vores sikkerhedssko er godkendt efter gældende normer og regler, hvorfor de vil kunne beskytte dig mod nedfaldne varer, glatte gulve, spidse søm, elektricitet eller hvis en større maskine skulle køre over dine fødder. Dertil skal sikkerhedsskoene være komfortable at have på en hel arbejdsdag, hvorfor langt de fleste både er stødabsorberende og produceret i et åndbart materiale.

VASK OG VEDLIGEHOLD AF ARBEJDSTØJ

Når du skal vaske dit arbejdstøj, så er det vigtigt at følge de vaskeanvisninger, som er angivet på mærket i arbejdstøjet, hvis du vil være helt sikker på at det bevarer farver og pasform samt beholder sin oprindelige funktionalitet og sikkerhedsmæssige egenskaber i mange år frem. Arbejdstøj er kun omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis dit arbejde forurener dit tøj i sådan grad, at det ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at du selv skal rengøre det. Hvis du gerne vil have at dit arbejdstøj skal se nyt og pænt ud i længere tid, skal du altså sørge for at passe godt på det.

SKATTEREGLER FOR ARBEJDSTØJ

Når det gælder almindeligt arbejdstøj, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale for det, men hvis du som ansat er forpligtet til at gå med noget særligt arbejdstøj, vil din arbejdsgiver som regel betale eller give et tilskud hertil. Noget arbejdstøj stiller arbejdsgiveren til rådighed, hvilket du ikke skal betale skat af. Andet arbejdstøj betaler arbejdsgiver tilskud eller godtgørelse til, hvilket du skal betale skat af, medmindre det er omfattet af bagatelgrænsen.

Ved personlige værnemidler som reflekstøj og sikkerhedssko, er det i udgangspunktet arbejdsgiver, som afholder udgifterne til at anskaffe, vedligeholde og renholde midlerne, hvorfor du også skal levere dem, når du ikke længere er ansat i firmaet. I nogle overenskomster kan der dog være lavet andre aftaler

FIND INSPIRATION I KATALOGERNE